Månedsarkiv: december 2019

Over Alperne til fods. Maren Lotte holder foredrag på Gram Bibliotek 14. januar kl. 19.30

Tag med på Drømmestien fra München til Venedig

I sommeren 2019 gik udendørsaktivisten Maren Lotte Otte tværs over Alperne.
Hun fulgte en rute kaldet ”Der Traumpfad”” eller på dansk ”Drømmestien”- en lang vandretur fra Marienplatz i München, Tyskland til Markuspladsen i Venedig, Italien.

Det er der blevet en inspirerende og begivenhedsrig fortælling ud af, som du kan høre på Gram Bibliotek tirsdag 14. januar kl.19.30-21.00.

Turen langs Drømmestien var ca. 550 km lang og der var omtrent 22.000 højdemeter, der skulle forceres. Der blev vandret på befærdede gader og tomme stier, i skove og langs floder, i Alperne og over Dolomitterne, gennem vinmarker og langs strande. Den ene storslåede udsigt afløste hurtigt den næste. Undervejs oplevede Maren Lotte et temperaturspænd på 35 grader, fra sne og slud til bagende sol, et faktum der stiller krav til en gennemtænkt oppakning!

Maren Lotte vil under foredraget fortælle om sin forberedelse til turen, om oplevelser undervejs og fremvise sin rygsæk og udstyr.

Entré: 75 kr.
Billetter købes  via haderslevbibliotekerne.dk