Folesangen

 

Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs

 

Kom lad os synge om Sønderjylland

om Fole by og om hjemsstavnsjord.

Nær hedesletter og indlandsklitter

og gamle veje med oldtidsspor.

Og åen snor sig så krum og kroget

i brede enge så milevidt,

hvor lærker synger og cirkler opad

og græs og blomster gror vildt og frit.

 

Og Præsteskoven med lyse bøge

og gamle ege, der er en rest

fra ulvetider, hvor Farrisskove

tilskumred´ egnen fra øst til vest.

Ved Røde Mose en kilde springer

fra Arrildstid, og en bæk fandt vej,

og strømmen risler og flinten klinger

og poder plukker forglemmigej.

 

Som vartegn hæver sig over byen

en gammel kirke med klokkeklang,

hvor lyset tændes, hvor orglet toner

og ordet lever i fællessang.

Og glæde gav os forsamlingshuset,

med skønne minder er fyldt hver krog.

Det nationale går dybt i sinde

for Sønderjylland og Dannebrog.

 

Med lyst til lærdom og mod på livet

en skole er her og hjælper til

ved leg og idræt, ved sport og spejder,

og varigt venskab for dem der vil.

Og nogle rejste ud over havet

og andre fandt sig en stille vig,

ved vår og høst høres fugletrækket

så længselsfyldt over tid og sted.

 

Og aftenhimlen kan gyldent gløde

som selv det vældige urtidshav,

og stemme sindet til tak og vemod

for gode minder som livet gav.

Gid det må lyse vor dag til ende

med stjerneglimt over skovens hal,

så vi må føle, her har vi hjemme

i Fole, barndommens grønne dal.

 

Tekst Johanne Thomsen